Karsten Thinggaard indtræder som CEO hos Autonomous Units
Den nye direktør hedder Karsten Thinggaard, som kommer med en bred international erfaring. Han er opvokset på Fyn, hvor han også er uddannet cand.merc.jur. Siden hen har han haft en lang karriere i diverse lederjobs hos industrigiganten Danfoss, som blandt andet bragte Thinggaard til USA, Canada, Schweiz, Sverige og Kina.
Senest har Thinggaard været strategisk rådgiver i det familieejede foretagende TAJCO Group, der er leverandør til bilindustrien.
”Jeg er virkelig glad for at takke ja til muligheden for, at blive en del af Autonomous Units spændende rejse, og det er en opgave, jeg går til med en god portion ydmyghed – og også med en række ambitioner, som jeg tror på, vi kan udleve.Vi bygger på de stolte fynske robot-traditioner og kombinerer det med en passion for at gøre verden efter COVID-19 til et bedre sted,” siger Karsten Thinggaard og fortsætter:
”Vi har alle oplevet, hvordan COVID-19 – og ikke mindst de medfølgende restriktioner – har påvirket vores dagligdag. De menneskelige og økonomiske konsekvenser har været enorme, og når først regningen gøres op, vil vi alle ønske, at dette ikke sker igen. Forebyggelse redder liv og er langt billigere for et samfund end nedlukninger. Der kan vores produkt gøre en forskel. Det er vores vision i Autonomous Units at yde vores bidrag til en verden, hvor forebyggelse gør, at vi kan leve videre med den frihed, vi alle sætter pris på,” slutter den nyudnævnte direktør.
Virksomhedens grundlægger og nu CTO (Chief Technology Officer) Flemming Thinggaard udtaler: ”Jeg har hele tiden vidst, at vi skulle tilføre stærkere kommercielle kræfter til vores ledelse. Karsten har den brede profil, store internationale erfaring og netværk, der kan drive den strategiske retning for Autonomous Units’ vækstrejse. At han tilfældigvis er min bror, gør det på mange måder lettere, for vi ved lige, hvor vi har hinanden, og det har vi sådan set altid gjort,” griner Flemming Thinggaard.
Virksomheden har i skrivende stund en stærk kommerciel profil i kikkerten til rollen som kommerciel direktør, men kan endnu ikke afsløre, hvem der er vej at lande den stilling i den spændende, lille vækstvirksomhed med de store ambitioner.
Fakta om Autonomous Units
Grundlagt: 2020 af Flemming Thinggaard
Lokation: Langeskov, øst for Odense.
Medlemskab: Odense Robotics
Marked: Robot løsninger, inkl. Desinfektions robot
Løsningen: Robotten DMD4000 bruger en blanding af velkendt og patentanmeldt teknologi til automatisk at desinficere alle overflader i rummet – Vægge, borde, stole, i kroge og hjørner, bag
fjernsynet, tastaturer, omkring toilettet osv. men det unikke er at løsningen ikke efterlader nogen spor. Med denne løsning sikres, at eventuelle bakterier eller vira fjernes.